Foder

Menneske-mad der er giftigt for din hund

Pinterest LinkedIn Tumblr

Vi har alle hørt at chokolade er giftigt, men der findes faktisk flere andre ting, som vores bedste venner heller ikke kan tåle.

Her er en liste over nogle de madvarer, vores firbenede pelsvenner ikke kan tåle.

Nederst findes en super fin infografik fra Feedfond – den er på engelsk, men reglerne er de samme for engelske hunde som danske

1: Alkohol

Naturligvis en NO-BRAINER. Vi ved jo godt hvad alkohol gør ved mennesker, forestil dig så hvad det gør ved et lille væsen der er en brøkdel af størrelse og vægt.
Desværre er det nødvendigt at have med på en liste, da der fortsat er dyrlæge der oplever berusede hunde.

Det er nok ikke overraskende, at alkoholens virkninger hos hunde minder meget om dem hos mennesker. Den neurologiske funktion nedsættes og der kan komme leverskader.

Man behøver nok ikke uddybe mere, for at det giver sig selv. Alkohol er noget af det farligste ‘menneske-føder’ en hund kan indtage. Desværre er ulykker ikke usædvanlige, fordi alkohol lugter og smager godt og sødt for en hund. Sørg for at hunden aldrig kan komme i nærheden af den slags.

2: Avokado

Avokadoer bliver mere og mere udbredte i grøntssagskålen derhjemme. Vi tudes nemlig ørene fulde af alt det gode, denne lille grønne frugt fører med sig. Og for mennesker er det da også en sund kilde til fedt- og næringsstoffer.

Men, for hunde er dette en grøn giftbombe uden lige. Avokadoer indeholder et toksin kaldet persin. Persin er ikke farligt for mennesker. Hos os passerer stoffet nemt i vores fordøjelsessystem. For hunde dog, ophobes stoffet i systemet og forgifter dem. Det kan forårsage både lever. og nyreskader, og være livstruende for din hund,

Det er blevet observeret, at hundens hjerte vil tage betydeligt skade, hvis man ofte giver sin hund avokado.

Så selvom du måske betragter avokado som en lækker, sund og væsentlig del af din diæt, skal du tænke to gange, før du giver din hund avokado.

3: Løg og hvidløg

Løg og hvidløg er super giftigt for din hund.

Både løg og hvidløg indeholder stoffer, som er giftige for hunde. Så lidt som 15-30 g løg / kg kropsvægt kan være farligt, og det spiller ingen rolle om løget ædes råt eller tilberedt.

Hvidløg kan være op til fem gange så giftigt, hvorfor forgiftningsdosen er endnu lavere.

Ved løgforgiftning skades de røde blodlegemers cellevæg, hvilket fører til nedbrydning af cellerne, såkaldt hæmolytisk anæmi. Forgiftning kan også forårsage mavetarmforstyrrelser. Hvis hunden regelmæssigt æder mindre mængder af løg eller hvidløg, kan det ligeledes give ophav til forgiftning.

4: Kaffe, the og koffeinholdige drikke

Ingen tvivl, en omgang morgenkaffe er altid lækkert. Men hold den for dig selv!

Koffeinholdige produkter kan gøre din hund virkelig syg og i store nok mængder vil det kunne slå din bedste ven ihjel.

Ligesom hos mennesker har koffeinholdige drikkevarer (som inkluderer energidrikke som Red Bull) evnen til at forårsage arytmier, hjertebanken og takykardi (hurtig puls) hos hunde.

En undersøgelse observerede at hvalpe og små racer, på grund af deres størrelse og hvor meget koffein deres krop kan håndtere, er særligt modtagelige for de fatale virkninger af koffein. Det skyldes også, at små racer og hvalpe har lavere blodvolumen.

Der findes ikke nogen modgift hvis din hund bliver forgiftet med koffein. Det kan derfor være enormt farligt for hunden.

5: Vindruer og rosiner

Vindruer og rosiner kan slå din hund ihjel. Det har gennem nogen tid været kendt at rosiner og vindruer er giftige for nogen hunde. En ny undersøgelse i det norske dyrlægeblad viser nu, HVOR giftigt det faktisk kan være.

Det er ikke kendt præcis hvilke indholdsstoffer i vindruer og rosiner, der forgifter hunde.

Ligeledes er det heller ikke alle hunde der reagerer på det, – nogle hunde kan spise rosiner uden der sker noget. Man kan blot ikke på forhånd vide om ens hund er modtagelig eller ikke, og der er desværre ingen tests der kan vise det.

Teorien er at det er svampesporer i frugterne, der ødelægger hundenes nyrer.

Man har fundet ud af at der skal så lidt som 2,8g rosiner og 19,6g vindruer pr kg kropsvægt til at forårsage nyresvigt hos modtagelige dyr.

Det svarer til at en hund på 25 kg kan udvikle nyresvigt efter at have spist så lidt som 70g rosiner eller 490g vindruer.

6: Nødder – særligt macadamianødder

Alle typer nødder er giftige, men Macadamianødder er særligt giftige for hunde og kan give lammelser. Vær også opmærksom på, at hunden kan få saltforgiftning af at spise saltede nødder.

Nødder er lækre, smager fantastisk og er sunde for os mennesker. Det kan derfor være svært at forestille sig præcis hvor giftige de kan være for vores hunde.

Indtagelse af macadamianødder kan være dødeligt for din hund, hvis det indtages i store mængder.

7: Chokolade

Hunde elsker ligesom os at spise chokolade, desværre har hunde svært ved at tåle det, og forgiftninger opstår let selv efter meget små doser. Chokolade forgiftning er den hyppigste forgiftning hos hund.
Det er dog ikke kun hunde, som ikke kan tåle chokolade. Specielt heste er meget følsomme, men også papegøjer, katte og mus forgiftes let at stoffet.

Chokolade fremstilles af ristede frø af planten Theobroma cacao, og de to vigtigste toksiske komponenter er theobromin og koffein (begge methyl xanthiner). Mennesker kan let fordøje og udskille theobromin. Halveringstiden, d.v.s den tid det tager for halvdelen af den indtagne mængde at blive omdannet i kroppen, er for theobromin 2-3 timer. Halveringstiden for theobromin hos hunde er omkring 18 timer. Det betyder at stoffet ophobes i hundens krop og begynder at påvirke forskellige organer. Først påvirkes centralnervesystemet, men også hjerte -og karsystemet, respirationssystemet, og urinvejssystemet påvirkes.

Write A Comment