På tur med hunden

Hundeskove i Danmark

Pinterest LinkedIn Tumblr

Hundeskove i Danmark – find mere end 400 indhegnede skove, kun til hunde!

Der findes ingen hunde, der ikke elsker en god tur i skoven. Men tænk engang, hvis man måtte løbe helt frit rundt uden at kunne generere nogen og måske endda møde et par legekammerater samtidig?

Der findes rigtig mange gode hundeskove i Danmark, hvor din hund må løbe helt frit rundt. Folk der kommer i en hundeskov ved, at her løber altså løse hunde. Du skal derfor ikke være nærvøs over en sur løber eller mountainbikerytter, der råber skældsord efter din hund, fordi den ikke har snor på.
I hundeskoven er det tilladt. Og der er næsten altid andre hunde at lege med. Rent win-win.

Du kan downloade app’en Hundeskove i Danmark – app’en koster 25 kr og bliver holdt opdateret med billeder osv.
Du kan også blot finde din nærmeste hundeskov på deres hjemmeside www.hundeskove.dk – det er ganske gratis 🙂

Når du besøger en hundeskov, er der visse regler man som hundeejer skal tage hensyn til, så alle kan få en god oplevelse i hundeskoven. 
Du kan som regel læse disse regle på et skilt ved indgangen til hundeskoven.
Vær derfor opmærksom på reglerne for hundeskoven, som tit og ofte står beskrevet ved indgangene til hundeskovene.
Naturstyrelsen har nogle regler for hundeskove, men det er ikke altid de samme regler, der er gældende for skovene oprettet hos de enkelte kommuner eller de private hundeskovejere. 

Du skal selvfølgelig altid have kontrol over din hund og kunne kalde den til dig.
Det er dit ansvar at forhindre din hund i at optræde aggressivt overfor andre hunde og mennesker. Hundeskovene er et godt sted at socialisere hunden, forudsætning af det er under kontrollerede forhold. Der findes i visse hundeskove indrettede hvalpegårde/kravlegårde som er beregnet til de mindre hunde racer.