På tur med hunden

Hunden med på stranden

Pinterest LinkedIn Tumblr

Stranden er et fantastisk sted at gå tur, både for 2- og 4-benede. Naturstyrelsen har derfor gjort det tilladt, at gå med sin hund uden snor, på stranden i perioden mellem oktober – marts. I denne periode vurderer man nemlig ikke at løse hunde er til gene for hverken dyrelivet eller strandgæster.
Det er dog vigtigt, at du har kontrol over din hund. Både så den ikke skræmmer det vilde dyreliv på stranden, men også hvis du skulle møde andre mennesker, der ikke nødvendigvis har lyst til at hilse på din bedste ven.

Som udgangspunkt gælder reglerne for alle danske strande. Der kan dog være visse undtagelser – og der findes også strande, hvor det er helt forbudt at medbringe sin hund. Derfor bør du altid være opmærksom skiltene, når du tager hunden med på stranden.

Særlige hundestrande

Der er heldigvis også strande, der er helt særligt for hunde. På dem må din hund komme året rundt, uden snor – og der er stor chance for at møde andre pelsede legekammerater her.

Der findes endnu kun ganske få hundestrande i Danmark.
Vi er bekendt med følgende hundestrande – kender du til en strand, specielt for hunde, så giv os endelig et praj 🙂


Helsingør Hundestrand
Amager Hundestran
Hundige Hundestrand