Hundefacts

5 sovestillinger – det fortæller de om din hund

Pinterest LinkedIn Tumblr

Hunde der sover er stort set lige så sødt et syn, som babyer der sover.

Men hvad fortæller din hunds sovestilling egentlig om den?

Her finder du 5 gængse sovestillinger for 4-benede pelsbolde, og hvad de betyder.

Løve stilling

Hvis din hund sover i denne stilling, med hovedet oven på poterne – hviler den sig formentlig bare.

Hvis du ser en hund i en løve position – med poterne strukket fremad og hovedet hviler på poterne, præcis som statuerne af liggende løver foran nogle regeringsbygninger, ligger hunden blot og slumrer. Den er altså ikke i en dyb søvnstilstand

Sidestilling

Dette er den mest almindelige sovestilling for hunde. Sideliggende med benene strakt ud.

Denne stilling betyder at din hund er afslappet og føler sig tryg i omgivelserne. Ofte vil din hund måske starte ud med at ligge i løvestilling, hvor han stadig holder et (lukket) øje med hvad der foregår – for derefter at trille over på siden og falde i en dybere søvn.

Når hunden falder i den dybere søvn, vil musklerne slappe af – og dette vil få ham til at rulle om på siden. Du vil ofte også kunne se bevægelse i ben/poter, når hunden er i den helt dybe søn og drømmer.

Donut

Donuten er også en helt almindelig soveposition for hunde. Din hund vil krølle sig helt sammen, allerhelst i et hjørne, og gøre sig så lille som muligt.

Selvom at sovepositionen oftest er den man ser hos fx hjemløse hunde i udlandet elelr hunde på internater, så betyder det ikke kun at det er forbi hunden føler sig usikker og sårbar, og vil prøve at gøre sig så lille og ubemærket som muligt.
Det hænger også sammen med, at hunden i denne soveposition bedre kan regulere sin kropstemperatur.

Hvis din hund har det varmt, vil han ofte søge efter kolde overflader, og strække sig mest muligt ud.

Superman

Nogle hunde sover med både for- og bagben strukket helt ud. De ligner Superman, deraf navnet.
Forskere har aldrig helt fundet ud af hvorfor hunden sover sådan, og nogle racer er mere tilbøjelig til det end andre. Det forekommer oftere hos hvalpe og små hunderacer, som Chihuahua og Cavalier King Charles Spaniel end det gør hos store hunderacer.
Meget tyder dog på det kan have noget med varme at gøre. Pelsen på maven er nemlig noget tyndere end den på ryggen – og er ikke nær så isolerende og varm.

Krammeren

Elsker din hund at sove helt tæt op ad dig, eller op ad andre hunde i hjemmet? Det er der en ganske god forklaring på.

Faktisk stammer det helt fra hvalpestadiet, hvor hvalpene i kuldet nyder at sove i klumper. Det holder dem varme og giver tryghed.

Når hunden bliver ældre, og fortsat ønsker at sove helt op ad dig, skyldes det udelukkende at den forbinder det med tryghed. Den vil helst være tæt på dig hele tiden. Tag det som et kompliment, din hund elsker dig.